Vi mødes i sange Vi mødes i sange Tekst: Iben Krogsdal, i anledning af Kor72s 50 års-jubilæum I 2021 blev der udskrevet en konkurrence om den bedste melodi til Iben Krogsdals digt. Jeg var en blandt ca 180 som sendte forslag. Jeg vandt naturligvis ikke; men jeg kunne som sanginteresseret ikke slippe sådan en sangtitel. Navnet: Vi mødes i sange der ventede på os. Og jeg ville tilføre en type melodi som jeg ikke hører så ofte i Højskolesangbogen. Man måtte først lave et arrangement når vindermelodien havde fået et. Jeg synes, det var svært.
Sopran: har melodien Alt: med og mod sopran, ellers ofte grundtonen hvor bas er et andet sted. Tenor: meget nynne/liggetone Bas: traditionel, oftest grundtonen eller terts
Alt: med og mod sopran, ellers ofte grundtonen hvor bas er et andet sted. Tenor: meget nynne/liggetone Bas: traditionel, oftest grundtonen eller terts De vers som jeg synes bedst om: 1.Vi mø-des i san-ge, der ven-te-de på os i tan-ker-nes stil-hed, i dag-drøm-mes brus, i hå-bet om frem-ti-den, in-gen kan spå os, i u-kend-te for-års u-tro-li-ge sus. Og hør: Det, der sti-ger som so-len i-blandt os, er san-gen - den sto-re – der en-de-lig fandt os. 2. I dybet af hjerter vil sangskatten lyse når kulden og mørket i verden får magt, for ingen, der synger, kan fuldstændig fryse, og ingen, der synger, er uden kontakt. Og hør: Under sang kan vi kun være venner og livstråden i os – får lysere ender 3. Vi synger hinanden derud hvor det gælder, vi åbner for slægternes arv i os selv, vi deler hvad alle de gamle fortæller, vi giver hinanden et højere hvælv. Og hør: Vores livssang – den store – begynder i små melodier, der vågner og nynner. 4. Så synger vi modigt til hårdheden ryster og alt, hvad vi håber, får toner, der gror og pludselig går vi på solvendte kyster og mærker, vi hører til hverdagens kor. Og hør: Der hvor stemmerne virkelig mødes er tid til at elske – og drømme og fødes.
– Aftenklokke vækker minder –
1. Hør klok-ken ring-er sol-en ned.
Det får jeg tu-sind tan-ker ved.
2. Min fø-de-by med mark og lund:
den glem-mes al-drig nog-en stund,
3. og glæ-de fra en ung-doms-tid
med gla-de ven-ner u-den strid;
4. Men min-der kun – jeg ser dem ej,
fandt ny-e ven-ner på min vej.
5. Og slut-ter vi end vor-es sang,
så ly-der sta-dig klok-kens klang.
6. Nu, klok-ke-klang-en er for-bi.
Den gav mig min-der – in-den-i.
Jeg var lidt misundelig på Benny Andersen, som fandt en russisk sang og kaldte den ”Bjørnen vågner”.
Så jeg søgte også og stoppede ved den russiske ”folkemelodi”, tysk: Abendglocken, lyttede i årevis til Ivan Rebroff og andre og teksten på russisk, som jeg ikke forstod.
Men det gik op for mig efter mange år, at der var både en russisk komponist og digter bag. En populær russisk sang skrevet i 1828 af Ivan Kozlov and Alexander Alyabyev.
Og så viste det sig, at den faktisk stammede fra et 500 år gammelt engelsk digt af Thomas Moore, som var oversat til russisk.
Den ville jeg gendigte, så den på dansk passede til melodien.
Jeg kæmper stadig med justering af teksten, som skal være kort, rumme meget, rime, have tema som ligner det oprindelige, men ikke være så sørgelig som den originale.
Der er vildt mange muligheder i sådan en sang med vers på blot to linjer. Men jeg endte foreløbig med denne udgave, hvor alle får lov til at synge melodien. Varer 2,10 min. ved afspillet hastighed.
Variationer:
Basstemme,
sopran-andenstemme lydord,
altstemme og tenorstemme med klokke-efterligninger.
Tenor og sopran får i et vers mulighed for at gå til det høje (a).